Pilgrimsophold på Montserrat

Om Pilgrims-ophold på Montserrat

Kursuskalender 
– klik hér.

Book kursus hér.

Tag del i et vidunderlig og fordybende pilgrimsophold på Montserrat.

Montserrat er et bjerg ca. 70 km fra Barcelona, som har været et mål for pilgrimme siden det niende århundrede. Mystikere som Frans af Assisi, Theresa af Avila, St. Ignatius af Loyola og mange andre har været her og knælet ved Den Sorte Madonna.

Vi bor i umiddelbar nærhed af Benedictiner-klosteret, Santa Maria de Montserrat, på Montserrat og den meget smukke Basilica med Den Sorte Madonna.

Vi deltager (det er frivilligt) i Laudes om morgenen og i Vesper om aftenen. Ved begge ceremonier synger munkene. Om aftenen synger munkene sammen med det fantastiske drengekor Escolania. Efter Laudes mediterer vi i Our Ladys Chapel, som er et smukt kirkerum inde i Basilicaen bag den Sorte Madonna.

Hver dag efter Laudes har vi tid ved Den Sorte Madonna. To gange dagligt samles vi til gruppesessioner med mulighed for vejledning og kanalisering fra Eva Høfding ind i den enkeltes proces.

Der vil dagligt være mulighed for forskellige pilgrimsvandringer på det healende Montserrat -bjerg med den pragtfulde natur. Man kan vælge at gå for sig selv eller sammen med andre. Desuden tager vi på en tur til Manresa for at besøge Hulen, hvor Ignatius af Loyola opholdt sig igennem et års tid, og hvor han i dyb inspiration skrev de Spirituelle Øvelser (Exercitier). Der er bygget en kirke i forbindelse med hulen.

Montserrat får mine varmeste anbefalinger. Vi kan under Eva Høffdings kyndige vejledning og kanaliseringer trygt gå dybt i vores processer, både mens vi er på Montserrat og mange måneder efter. Mirakler kan ske og sker. Jeg har selv oplevet at få healet et fødselstraume.

marijane stens hansen, deltager på pilgrimsophold til montserrat

Pris
11.300 kr. Incl. egen lejlighed med køkken og bad, sengelinned og håndklæder, bus fra og til lufthavn samt tur til Manresa, individuel kanalisering og vejledning samt healing i gruppen. Du sørger selv for for flybillet og mad. Tilmelding på mail til: eva@ignatiushr.dk. Flyafgang skal du selv bestille – information følger.

Afbestilling
Du skal være opmærksom på, at opstår der en akut situation (sygdom eller lign.) refunderes kursusbetalingen ikke. Derfor er det en god ting, at din rejseforsikring har inkluderet afbestillingsforsikring for både rejseudgifter og kursusbetaling. Er dette ikke tilfældet, kan du tegne en særskilt forsikring for dette kursus hos dit eget forsikringsselskab eller hos f.eks. Europæiske, som vi har gode erfaringer med.  

Ophold
Du får din egen lejlighed med køkken og bad samt sengetøj og håndklæder.

Mad
Du skal selv sørge for mad. Der er indkøbsmuligheder på stedet, og vi kører dig til et godt supermarked med et større udvalg af madvarer.

Betaling og betingelser
Din tilmelding bliver registreret, når vi har modtaget din betaling.

Booking
Book kursus – klik hér.

Eva Høffding afholder kurser på Montserrat. Mystikere som Frans af Assisi, Theresa af Avila, Ignatius af Loyola og mange andre er også valfartet til stedet og har knælet ved Den Sorte Madonna.

NYHEDSBREV
Tilmeld dig 
vores nyhedsbrev 
– klik hér.

Kalender

Besøg vores kalender for at se, hvornår de næste Pilgrimsophold på Montserrat finder sted. Klik hér.