Åbne Healingsdage

På de Åbne Healingsdage åbner vi op til Kærlighedens healende kraft - Kærlighedens Hjerte Healing. Det er en del af den menneskelige eksistens af gå igennem lidelse. Det kan få dig ud af balance og skabe hårdhed, modstand, håbløshed, angst og mindreværd.

I stedet er det vigtigt at bruge netop denne situation som en dør ind til en dybere bevidsthed, ved at åbne sig til at kunne overgive sig til den altomfattende betingelsesløse Kærlighed fra det Guddommelige.

Igennem healingen kan Kærlighedsenergien få lov til at strømme inde i dig, så du kan åbne dit hjerte ind i blidhed, glæde og nærvær.

På Ignatius Healing og Retræte - IHR - skaber vi sammen med det åndelige felt et current-rum, hvor der er basis for individets dialog med dybere lag i sig selv og det åndelige felt, således at kærlighedens healende kraft kommer ind i krop, sind og sjæl for at hjælpe.

Når man sidder i current, kan det hjælpe den indre healings- og fordybelsesproces at formulere, hvad man gerne vil have hjælp til. Man kan også sidde i stilhed uden ønsker og blot tillade energien at arbejde. Det er en stor fordel at forberede hjemmefra hvad der ønskes hjælp til eller hvilke spørgsmål der skal stilles.

At sidde i current er en personlig proces, som rører ind i meget dybe og personlige lag. Samtidig er man i current en del af en større healings- og udviklingsproces. På én gang modtager og bidrager man til healingen. Udfordringen og nøgleordet for mange mennesker i denne proces er tillid. Tillid til at denne usynlige spirituelle energi er der for os og arbejder med os på den måde, som er bedst for hver enkelt på det givne tidspunkt.

Du har mulighed for at tilmelde dig til én eller flere Åbne Healingsdage. Vi anbefaler, at du minimum deltager to dage i træk for at få mulighed for at gå dybere i din healingsproces.

Du kan have glæde af at deltage, når du:
- ønsker en dybere åndeligt tilgang i dit liv og til dit livsformål.
- ønsker at bearbejde og heale områder i dit sind og i din sjæl.
- har en fysisk lidelse.
- ønsker at udvikle dine healingsevner.

 Du kan fordybe dig og modtage healing og vejledning fra Ignatius og andre hjælpere fra den åndelige verden, kanaliseret af Eva HøffdingDer vil være 2 x Healingsmeditation - current - i løbet af dagen samt mulighed for spirituel operation, hvis du anbefales dette.

Vi anbefaler at medbringe hvidt eller lyst tøj, da De Åndelige Hjælpere arbejder lettest gennem den hvide/lyse farve.

Forplejning:

Der vil blive serveret vegetarisk, økologisk suppe til frokost. Morgenmad er ikke inkluderet i værelsesprisen ved overnatning, men kan medbringes og laves i vores eget køkken. Det er desværre ikke muligt at købe aftensmad på Himmelbjerggården, men det kan også laves i vores køkken og nydes i spisestuen.