Supervision & Healing Gruppe  

Formålet med gruppen er over tid at videregive de øvelser og meditationer, som Eva Høffding modtog af Bob Moore de sidste ti år, han levede. Bob Moores øvelser videregives på kurset sammen med de healingsmeditationer - currents, Eva Høffding lærte at kende på Casa de Dom Inácio i Brasilien.

Meditationerne og øvelserne blev givet til en mindre gruppe gennem de sidste 10 år af Bobs liv, og gruppen modtog de sidste øvelse fra Bob tre uger, før han forlod denne verden. Mens Bob stadig levede, understregede han, at disse meditationer og øvelser kun er for mennesker, som har haft en fordybet meditationspraksis i mange år. 

Du kan opfatte denne gruppe som et rum, hvor du kan have et særligt fordybet fokus på din personlige og spirituelle proces. Derudover er der mulighed for en givende udveksling og feedback i gruppen.     

Overnatning

Overnatningen på retræten er inkluderet i retræteprisen. Hvis du ønsker at ankomme en dag før retræten eller blive en dag ekstra når retræten er slut er Himmelbjerggårdens pris 350 kr pr person pr overnatning. Ekstra overnatninger bestilles hos Administrationen på IHR.

Påklædning
Det er en fordel, at du kommer i hvidt eller lyst tøj, da De Åndelige Hjælpere arbejder lettest gennem den hvide farve.

Tilmelding og betaling
Dette kursus henvender sig til mennesker der har erfaring med Bob Moores arbejde og kræver derfor godkendelse før tilmelding. Er du interesseret i kurset, så send en kort mail med information om din meditationserfaring og baggrund til mail@ignatiushr.dk. Vi vender hurtigt tilbage til dig med besked, om du er optaget. Tilmelding til og betaling for kurset kan herefter ske via tilmeldingsknappen nedenfor. 

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 30 30 61 42 mellem kl. 10:00 og 12:00 mandag-fredag eller på mail@ignatiushr.dk, hvis du har spørgsmål.