Praktisk information

Ignatius Healing og Retræte - IHR - holder til på Himmelbjerggården i Ry, hvor der afholdes kurser, Åbne Healingsdage og Retræter. 

IHR har lejet huset Gammelgård, som ligger skønt placeret på den 20 ha store smukke grund med skov og dejlige udsigter med mulighed for skønne gåture. Himmelbjerget ligger 850 m derfra og har en enestående udsigt over søerne og bakkerne -  et magisk landskab - Jyllands Hjertechakra, som giver ro i sjælen på alle årstider. 

Kursustider
Kursustiderne fremgår af programmet for kurset eller retræten, der fremsendes i forbindelse med tilmelding og betaling.

Parkering
Hvis du kommer i bil til IHR, har du mulighed for at parkere på den store parkeringsplads foran den gule Hovedbygning af træ. Er du gangbesværet er du velkommen til at parkere tæt på Gammelgård.

Stilleområder og -tidspunkter
Roen og fordybelsen er vigtig på IHR. Vi beder derfor deltagere om ikke at føre samtale i Ignatius Salen, samt undlade at bruge mobiltelefon i fælles køkkener og opholdsrum. Endvidere beder vi om, at der er ro på hele centeret efter kl. 21.30.

Rygning
Rygning er ikke tilladt indenfor på IHR.