Åbne Healingsdage


Du kan have glæde af at deltage i de Åbne Healingsdage, hvis du:

– Ønsker en dybere åndeligt tilgang til dit liv og dit livsformål
– Vil bearbejde og heale områder i dit sind og i din sjæl
– Har en fysisk lidelse
– Ønsker at udvikle dine healingsevner

På de Åbne Healingsdage åbner vi op til Kærlighedens Healende Kraft – Kærlighedens Hjerte Healing. Det er en del af den menneskelige eksistens af gå igennem lidelse. Det kan få dig ud af balance og skabe hårdhed, modstand, håbløshed, angst og mindreværd.

I stedet er det vigtigt at bruge netop lidelsen, som en dør ind til en dybere bevidsthed, ved at åbne sig for at kunne overgive sig til den altomfattende betingelsesløse Kærlighed fra det Guddommelige.

På Ignatius Healing og Retræte skaber vi, sammen med det åndelige felt, et healende rum – et rum for healingsmeditation. Det skaber basis for individets dialog med dybere lag i sig selv, med hjælp fra det åndelige felt, således at Kærlighedens Healende Kraft kommer ind i krop, sind og sjæl.

Når man sidder i healingsmeditation, kan det hjælpe den indre healende fordybelsesproces at formulere hvad man gerne vil have hjælp til. Man kan også sidde i stilhed uden ønsker og blot tillade energien at arbejde. Det er en stor fordel at forberede hjemmefra, hvad der ønskes hjælp til eller hvilke spørgsmål, der skal stilles.

At sidde i healingsmeditation (current) er en personlig proces, som rører ind i meget dybe og personlige lag. Samtidig er man i current en del af en større healings- og udviklingsproces. På én gang både modtager og bidrager man til healingen.

Udfordringen og nøgleordet for mange mennesker i denne proces er tillid. Tillid til, at denne usynlige spirituelle energi er der for os og arbejder med os på den måde, som er bedst for hver enkelt på det givne tidspunkt.

/Eva Høffding

Du kan fordybe dig og modtage healing og vejledning fra Ignatius og andre hjælpere fra den åndelige verden, kanaliseret af Eva Høffding. Der vil være healingsmeditation både formiddag og eftermiddag, samt mulighed for spirituel operation, hvis du anbefales dette.

Igennem healingen kan Kærlighedens Kraft få lov til at strømme inde i dig, så du kan åbne dit hjerte ind i blidhed, glæde og nærvær.

Praktisk information

Vi anbefaler, at du kommer i hvidt eller lyst tøj, da De Åndelige Hjælpere arbejder lettest gennem den hvide/lyse farve.

Du medbringer din egen frokost. Vi serverer kaffe og the i løbet af dagen. 

Tid

Kl. 10.00 – ca. 17.30

Datoer og pris

Se vores kalender

Sted

Åbne Healingsdage foregår normalt på vores faste adresse. Ønsker du overnatning, kan du booke et værelse hos Hærvejen Ferie, som vi deler adresse med. Skriv til: info@haervejensferie.dk. Find priser på overnatning her.

En-to gange om året er der også Åbne Healingsdage på Søtoftekur, Søtoftevej 76, 4100 Ringsted. Overnatning bookes direkte på info@soetoftekur.dk . Betalingsoplysninger sendes med bekræftelse. Find priser på overnatning her.

På Søtoftekur har man adgang til et fælles køkken, hvor man kan tilberede sin morgenmad. Man er ligeledes velkommen til selv at medbringe/ lave sin egen aftensmad. Der bliver også arrangeret et fælles aftenmåltid, som kan betales med mobilepay. Tilmelding til fælles aftenmåltid kan ske på mail til Hanne: hannebtrolle@gmail.com

Booking

Tilmelding på bookingsiden

Betaling

Se muligheder for betaling.