Forlaget Ignatius er en del af Ignatius Healing og Retræte og udgiver bøger med spirituelt indhold. Forlaget har indtil videre udgivet to bøger. Læs om dem herunder.
Tre liv i ét – erindringer
af Agnes Østvand
Udgivet 31. august 2022.
“Tre liv i ét” er 91-årige Agnes Østvands debutbog. Bogen indeholder erindringer om et langt og udfordrende, men også initiativrigt liv. Et liv i følelseskolde ægteskaber. Et liv som besætter af det første kvindehus i Danmark. Et liv i kamp for kvindesagen og for undertrykte og voldsramte kvinders vilkår. Et liv som spirituelt søgende, der bringer hende verden rundt og så langt ind i sig selv, at hun her til sidst i livet kan se både mening og ny retning.
Læs mere om Agnes Østvand – “Tre liv i ét”.
Samtaler med en Engel
af Judith Baadsgaard og Lone Maria Skovgaard-Petersen
Udgivet 2017.
“Samtaler med en Engel“ skildrer den kræftramte Lone Marias vej fra sygdom, tvivl og håbløshed frem til et afklaret ståsted. I samtalerne med Judith Baadsgaard får vi et indblik i Lone Marias barndom og voksenliv, og vi følger hendes udvikling frem mod en kompromisløs spiritualitet, hvor helbredelsen kommer i anden række og forbindelsen til det guddommelige kommer i første.
Læs mere om Judith Baadsgaard og Lone Maria Skovgaard-Petersens bog “Samtaler med en Engel”.
At sidde i current er en personlig proces, som rører ind i meget dybe og personlige lag. Samtidig er man i current en del af en større healings- og udviklingsproces. På én gang modtager og bidrager man til healingen. Udfordringen og nøgleordet for mange mennesker i denne proces er tillid. Tillid til, at denne usynlige spirituelle energi er der for os og arbejder med os på den måde, som er bedst for hver enkelt på det givne tidspunkt.
Citat: Eva Høffding