Ignatius af Loyola


St. Ignatius af  Loyola (1491 – 31. juli 1556) var en spansk adelsmand og kriger, der under et længerevarende sygeleje efter at være blevet alvorligt såret begyndte at læse om Jesu liv. Læsningen og tiden i fordybelse bragte ham i kontakt med hans livsformål: At tjene Kristus og videreførelsen af det arbejde, som Jesus havde sat igang på jorden – at bringe Guds kærlighed ind i mennesker.

Efter en pilgrimsrejse til Montserrat, Spanien, hvor Ignatius besøgte Den sorte Madonna, lagde han sine rige klæder fra sig og klædte sig i groft lærred. Herefter trak han sig tilbage og levede i en hule i Manresa, hvor han i dyb inspiration begyndte at nedskrive De Spirituelle Øvelser, som den dag i dag er Det Spirituelle Grundlag for Jesuiterordenen, som han senere stiftede og blev leder af. Efter sin tid i fordybelse vendte Ignatius tilbage til samfundet med det formål at stille sine kræfter til rådighed for andre mennesker. Hans idéer blev ikke umiddelbart accepteret af kirken. Han blev derfor fængslet og måtte to gange forklare sig for inkvisitionen, inden han blev frikendt.

Efter sin død har Ignatius fortsat sit virke som formidler af Kærlighedens Kraft for at hjælpe og heale mennesker, så de kan udfolde deres liv optimalt. Fra Det Åndelige Kærlighedsfelt har Ignatius en særlig evne til kunne at forbinde sig med det fysiske og arbejder på en dynamisk og insisterende måde med Kærlighedens Hjerte Healing.

Ignatius var i sin levetid dybt forbundet med Kristus og den Katolske Kirke. Han fortsætter med at hjælpe og heale mennesker, så de kan udfolde deres fulde potentiale og livsformål. Når han nu arbejder med Healings- og Kærligheds Kraften, sker det i Den Uendelige Kærligheds Strøm som forener alt.

Ignatius’ bestræbelse er at hjælpe os mennesker til at finde forankring i vores relation til Gud eller den Guddommelige Bevidsthed – at vi kan opleve at få en dyb relation til Kristus som på én gang både er dybt personlig og samtidig universel.

Citat: Eva Høffding